Jonathan Taplin: Move Fast and Break Things (Scheer Intelligence)

Hør episoden her

Moden og behagelig taleradio om internettets ideologiske grundlag

© KCRW

Dette interview med forfatteren Jonathan Taplin er en tætpakket men rolig rundtur i de historiske og økonomiske årsager bag de store internet-giganters verdensherre-dømme. Jonathan Taplin har skrevet en meget anerkendt og omtalt bog med titlen Move Fast and Break Things, og det er den samme sætning som Facebooks udviklere har haft som et slags motto for deres arbejde. I interviewet dvæles der ikke ved hvorfor Taplins bog hedder netop dette, men det er tydeligt at bogen alt i alt ser kritisk på virksomheder som Facebook, Google, Amazon osv., for eksempel på grund af deres glubske og vellykkede forsøg på at få gennemført særlovgivning i USA der beskytter netop deres egen forretningsmodel.

Hvis man ikke synes man har tid til at læse Taplins bog, virker denne udsendelse som et fyldestgørende resumé af nogle af dens vigtigste pointer, som måske endda kan være stof til at man kan fake at have læst bogen. Udsendelsen er også en god forsmag på bogen, til dem der faktisk vil læse den.

Det som radioværten Robert Scheer så tilfører til bogen i dette interview, er et fokus på, hvilke økonomiske ideologier, internet-monopolerne og deres grundlæggere og CEO's prøver at fremme. Det bliver til en samtale om internettets ideologiske oprindelse og moralske forfald, og om man både kan sige at man er liberalist og så at støtte op om de her firmaer, som har opnået totalt monopol indenfor deres respektive områder. Det kan være en lidt kompleks diskussion at følge med i, fordi både Scheer og Taplin namedropper adskillige direktører, senatorer, lovgivningsparadigmer og forkortelser for statslige institutioner, i processen frem mod deres pointer, men hvis man trykker på tilbage-knappen i ny og næ, og eventuelt kigger ind på Wikipedia efter nogle af de navne, der bliver nævnt mest, så er der meget viden og stof til eftertanke at hente.

Programmet Scheer Intelligence er moden og behagelig taleradio hele vejen igennem, og det skinner også igennem i denne episode på bedste vis. Både værten og gæsten lader til at være godt forberedt på deres samtale, de har deres facts klar, og samtalen flyder naturligt gennem en strøm af argumenter og modargumenter, uden at blive afbrudt mere end et par gange af reklamer, emneskift eller hysteriske grineflip. Fokus er på indholdet, og der er absolut ingen interesse for processen bag dens tilblivelse, eller reaktionerne efter dens udgivelse. Det vil måske kede nogen, ligesom Robert Scheers lidt bedagede, autoritative stemmeføring og hyppige anvendelse af indskudte fodnote-agtige bisætninger, kan være lidt trættende i længden.

PS. Jeg forstår ikke hvorfor programmets jingle er den melodramatiske 'Non, Je Ne Regrette Rien' af Edith Piaf, for programmet er som taleradioprogrammer er flest, selve melodramatikkens modsætning. Men hvis du skulle have lyst til at høre en podcast om netop denne sang, så kan jeg varmt anbefale denne her.