Homecoming

© 2016 Gimlet Media

Dystert og dragende radiospil om fremtidens (eller nutidens?) forsvarspolitik.

Hør programmet her

Det hele startede på et støvet løbebånd i en kælder under Københavns Kommunes Socialforvaltning, hvor jeg en mørk februareftermiddag tændte for første afsnit af et helt nyudgivet radiodrama, i håbet om at blive - om ikke suget så - hentet ind i et fiktivt univers der ville få mig til at glemme verden omkring mig, mere specifikt glemme at kigge på løbebåndsdisplayets minuttæller. Med små skridt lyttede jeg mig ind i Homecoming, og pludselig tog det fart, og det var blevet lysende forår og jeg løb rundt på Amager Fælled og prøvede at nyde de sidste ti minutter af det sidste afsnit, uden at komme til at kigge på podcast-appen der hastigt talte ned mod slutningen.

Homecoming består af fiktive, skjulte lydoptagelser af hverdags- og telefonsamtaler, som er klippet sammen i 6 episoder. Karaktererne i samtalerne befinder sig forskellige steder i eller omkring det amerikanske militær-industrielle kompleks, mere specifikt i og omkring et nyt og innovativt projekt som vi som lyttere gradvist får mere information om. De stemmer vi hører, er primært skingre, desperate og frustrerede, fordi de kun kan skimte et lille udsnit af den virkelighed, de færdes i, en virkelighed der på forskellige måder begrænser deres handlemuligheder. Samtidig tegnes der med realistisk baggrundsstøj, skrattende telefonforbindelser og overstyrede mikrofoner klare visuelle billeder af en café/en spisesal/et plejehjem/et mødelokale, og det gør seriens uforsonlige univers nemt og besynderligt gæstfrit at færdes i på trods af at man - især i de første episoder - udfordres af plottets lidt kryptiske fremskriden og ens egne begyndervanskeligheder med at genkende stemmer og navne uden særligt meget hjælp fra manuskriptet. 

Replikkerne i Homecoming leveres nogle gange lidt for meget som et traditionelt, overdramatiseret radiospil, og minder én om, at det jo ikke er en dokumentar man lytter til. Men ellers lever serien fint op til sin selvannoncerede ambition om at skabe en naturalistisk mockumentary-oplevelse. (Denne ambition kan man høre om i slutningen af hver episode i sæson 1, hvor manuskriptforfatter og skuespillere fortæller om de virkemidler de har benyttet sig af i produktionen af serien. Det koncept, vil jeg sige, ligger i gråzonen mellem det moderat interessante og det selvforherligende). 

Homecoming skal høres kronologisk fra sæson 1’s afsnit 1, og afsnittene er 20-30 minutter lange. Prøv at give det en chance indtil afsnit 4, hvis ikke du bliver fanget fra start. Sæson 2 var jeg som på det tidspunkt dedikeret fan også meget tilfreds med.